”Fra nu af vil jeg se minimum én ny attraktion hver dag.”
Det sagde jeg til mig selv efter en uge i det Barcelonanske. Gjorde jeg så det?
Jo, var vi da ude og se La Sagrada Familia – et projekt Gaudí gik i gang med inden han døde. Grundet manglende tegninger og projektplaner har de valgt at ”gætte” sig til resten, så nu er det “allerede” færdigbygget i 2019. Eller også er det bare fordi de skal have deres 2-3 timers siesta.
Sådan her ser hytten ud med en unormal charmerende forgrund.

Længere op af vejen har Gaudí været på spil igen – denne gang med et rimelig alternativt lejlighedskompleks, La Pedrera. Jeg tænkte det var klogt at inkludere mig selv i billedet, ellers ville jeg sikkert blivet klantret for at have stjålet det fra Snehvide og de syv små dværge. Gad vide om det er lige så rundt indvendigt? Gummi-fladskærm.

Men dér sluttede turistherlighederne. Jeg vil opleve byen som en lokal, ikke en turist. Men hvad gør de lokale så? Hmm… cykler, går, ser fodbold, sover og spiser. Og hvis jeg tilføjer to ekstra ting: træner og læser, så er det faktisk det jeg har lavet de sidste 2 uger. Jo, det kan jeg også gøre i København, men ALT andet end bynavnet er anderledes mens du gør det. Menneskerne, sproget, bygningerne, lejligheden, maden, sengen, osv. Dét er oplevelsen!
Lost in Barcelona
Og lad mig lige knytte et par ord til deres bycykelsystem: det er for VILDT! Du betaler et engangsbeløb på 180kr, og så får du et magnetkort, som giver dig adgang til cykelstativer spredt udover hele byen.
En af dagene cyklede jeg op til Montjuïc – en park i vest Barcelona. Her fandt jeg et cykelstativ, hvorefter jeg vandrede op for at nyde udsigten sammen med en bog. Den udsigt skal næsten vises frem…

Da temperaturen begyndte at falde til omkring de 17-18 grader var det på tide at komme hjem. Her var jeg så heldig at fare vild, så jeg røg selvfølgelig ned i et skummelt kvarter hvor min stedsans stod af. “Minsandten, der står jo et cykelstativ” – frem, tilbage, op, ned, ind, ud – og 10 min efter stod jeg foran min midlertidige hoveddør. Jeg har aldrig tænkt over det før, men det er jo bedre end en din egen cykel; du kan smide den hvor du vil (skal selvfølgelig være i et cykelstativ) uden at skulle tilbage til den. Og med justerbar saddel, luft i dækkende (modsat KBHs) og løbende vedligeholdelse, så synes jeg bare København skal lukke ned fra deres system.
Fodboldt på Camp Nou
Jo, så nævnte jeg fodbold. Det har vi også set, der er fodboldt næsten hver aften i fjernsynet inklusiv catalanske kommentatorer, som er en blanding af Spansk og Russisk i mine øre.
FC Barcelona spillede faktisk i lørdags på Camp Nou – Europas største stadion med plads til 100.000. For den lokales oplevelses skyld, så kiggede vi lige forbi til en halveg eller to….
Jeg har været på Old Trafford i Manchester og Stamford Bridge i Chelsea, men det her var HELT anderledes, faktisk langt bedre. De lokale ser det som en weekendoplevelse og se fodbold. Der var derfor langt større fokus på spillet i stedet for hvem der kunne råbe højest blandt tilhængerne. Og så gjorde det ikke noget, at det var målfest for FULDE gardiner, 6-0 til Barca.
Nogle korte updates:
- Kitesurfing blev aflyst grundet manglende vind
- Om 7 timer er der afgang til en Nationalpark i Pyrenæerne, denne gang uden kogegrej, vandrestøvler eller ruteplan. Det eneste vi har er et telt til 150kr, en sommersovepose, bønner, tun, majs og müsli og minusgrader om natten. Hvad mere kan man be´om?
- Jo, så lige én ting til: jeg fik 12 i min 3-døgnscase som jeg lavede hernede – ingen undervisning og 10 timers forberedelse var åbenbart nok! Mit eksperiment om et undervisningsfrit semester starter godt.
PS. Tak for kommentarene, de er sgu sjove at læse
All the best,
Tobias