Tilfældighederne bragte os til Dubai – det var den billigste one-way billet jeg kunne finde til Asien. Ikke nok med det, så havde Norwegian valgt at flyve mens klokken slog tolv til 2012 (lokal tid).
At holde nytårsaften i flyet…
Det var Natascha’s første gang i Dubai og min anden, så der var masser at tage fat på. Her er spidsen af isbjerget…
Dubai Fountains
Selv med høje forventninger, så bliver man blæst ned af stolen. Det ligger lige ved siden af Dubai Mall og Burj Khalifa (verdens højeste bygning). Fra kl 18 om aftenen og hver halve time frem til kl 10 er der ‘show’. Jeg var lige ved at strinte i bukserne da det første show begyndte…. det gør de godt.

Dubai Mall
Verdens største shoppingcenter. Det sjove var, at jeg kan huske jeg var inde og købe sko i en butik første gang jeg var her, men jeg kunne sgu ikke finde den anden gang
Burj Khalifa
Næsten 1km højt – verdens højeste bygning. Vi kom ikke derop fordi vi glemte at booke billetter (det skal man gøre). Men jeg var der oppe i april, og det skal opleves. Husk og book minumum 10 dage før.
Mall of the Emirates
Det er den med skibakken inden i. Størrelsesmæssigt, er det lidt mere overskueligt end Dubai Mall. Når du bliver træt i fødderne, så drik en kaffe og spis en cupcake på Project Cupcake.
Atlantis og Palmeøen.
Tag monorail eller taxa ud til Atlantis som ligger ude på spisen af palmeøen. Fantastisk bygning og tænk engang at den ø er man-made.

Man kan sagtens bruge en uge i Dubai.
Til drengerøvene? Ud og kør Audi R8 V10 på Dubai Autodrome – på grænsen til surealistisk. Eller dune buggies i ørkenen.
Bo-potentiale? 8 ud af 10.
Der mangler lidt natur, lidt grønt. Der mangler lidt ‘zen’ til min smag. Vejret, skatten, aktiviteter og kultur spiller.
Hej I to skønne mennesker…
Skønt med en lille update fra jeres eventyr – håber i har det fantastisk og nyder det hele…
Stort knus
Rikke
Keep it coming ! Så ka’ vi andre sidde herhjemme og drømme os væk med jer